OM LULLEBY

Lulleby er et trygt og rart lydunivers for børn, der har svært ved at falde i søvn. På lulleby.dk finder du søvnmeditationer, som tager udgangspunkt i kendte danske godnatsange. Søvnmeditationerne består af godnatsange, godnathistorier, afspændinger og sovemusik og er specielt udviklet til roligt at lulle børnene ind i søvnen.

Ideen til Lulleby opstod af et behov i vores egen familie. Vores drenge havde svært ved at finde ro og give slip om aftenen, og selvom vi var hos dem, ofte i mange timer, var det ikke sikkert, de fandt ro og faldt i søvn. I perioder var det vanskeligt for os at få alle ender til at nå sammen, fordi vi følte, vi skulle være flere steder på samme tid, og det hjalp hverken fra eller til, det vi gjorde. Vi søgte hjælp forskellige steder og har afprøvet mangt og meget. Men vi fandt ikke noget, der virkede for vores familie. Så vi besluttede at skabe vores eget og se, om vi først og fremmest kunne hjælpe os selv og vores egne børn.

Vi har justeret, udviklet og formet hen ad vejen. Vores egne børn og børn i vores omgangskreds har været vores bedste kritikere. Med afsæt i Barbaras uddannelse og mange års erfaring med at skabe ro og tryghed gennem musik og på baggrund af børnenes udmeldinger, har vi med tiden fundet frem til et produkt, som vi er stolte af. Vi nyder selv lyden af Lulleby og er begejstrede over, at kunne invitere mange flere børn med til Lulleby – en tryg og rar by i Drømmeland.

Lullebys søvnmeditationer, er lavet med fokus på gradvist at skabe ro på nervesystemet. I starten foregår der mere i både sang og historie – afspænding og sovemusik skruer stille og roligt ned for intensiteten, så der sker mindre og mindre. På denne måde vil sindet gradvist give slip, og barnet vil blive hjulpet til at falde i søvn.

HVEM ER VI?

SKABERNE AF LULLEBY

Barbara Harbo Ilskov
Musikterapeut

Jeg er uddannet musikterapeut fra Aalborg Universitet og har en efteruddannelse i musikpædagogik fra Syddansk Musikkonservatorium.

 

Mine uddannelser har givet mig evidensbaseret viden om, hvordan musik indvirker på mennesker. Den viden har bragt mig vidt omkring i mit arbejdsliv. Mit hovedfokus er til hver en tid at skabe trygge relationer, hvad enten jeg arbejder på hospice, spiller og synger med demensramte eller laver musik med babyer og små børn i vuggestuer, børnehaver eller sammen med deres familier. Det fascinerer mig, hvor meget jeg med bevidst brug af musik kan påvirke en stemning og alt efter behov hjælpe til at mærke energi og bevægelse eller ro og hvile. Musik er magisk.

 

Jeg har en stor kærlighed for de sange, der er en del af vores kultur og holder således meget af eksempelvis de aftensange, der er en del af vores fælles kulturarv. Jeg ser en stor værdi i, at børn vokser op med disse sange som en naturlig del af deres liv – noget, der binder os sammen på tværs af generationer.

 

Musik har altid være en stor del af mit, liv og jeg mestrer mange forskellige instrumenter – bl.a. klaver. Derudover har jeg altid været vild med børnelitteratur og har, fra jeg var barn, elsket at læse op for andre. Det er mig, der synger og er stemmen i Lulleby.

 

Jeppe Harbo Ilskov
Sound designer

Jeg er uddannet i musikproduktion og Sound Design på Syddansk musikkonservatorium og har i mange år arbejdet professionelt med at lave lyd til film- og tv. Jeg har bl.a. lavet lyd til familiefilm som “Far til fire og vikingerne” (2020) og “Buster” (2021). Min store passion har gennem hele livet været at lave gode lytteoplevelser både til film- og tv, men også på de mange musikproduktioner, jeg har indspillet, mixet og mastret for forskellige kunstnere.

 

At kunne bruge min erfaring til at producere Lullebys søvnmeditationer er en stor fornøjelse. Det er en sjov og spændende process at lave lyd og skrive historier til børn. Det er vigtigt for mig, at børnene får en god og behagelig lytteoplevelse af høj kvalitet. Det bedste til de små.

Alma Sophia Hammer-Boysen
Illustrator

Jeg har altid elsket at tegne og være kreativ. Som lille brugte jeg alt min tid på at tegne. Jeg interesserede mig ikke specielt meget for dukker og legetøj, som mine veninder gjorde. Jeg kunne best lide at være kreativ og skabe smukke ting på papir. Det har ført til en masse fine samarbejder, hvor jeg har haft mulighed for at udtrykke min kunst og lave det jeg holder Aller mest af.

At skabe kunst og være kreativ er min største passion, og jeg håber på at mine billeder kan få nogle tanker igang hos de børn, som ser mine tegninger.

Mine billeder er inspireret af naturen, eventyr og magi. Plakaterne og tegningerne er fulde af små eventyr som børnene, der skal have de fine billeder hængene på væggen fortsat kan digte på.

At have fået lov til at give Lulleby dets eventyrlige visuelle udtryk i form af mine tegninger er helt fantastisk.