TIL FORÆLDRE

TIPS TIL BRUG AF SØVNMEDITATIONERNE

Lullebys søvnmeditationer er udviklet til at hjælpe børn med at finde ro til at falde i søvn. De timelange programmer er sammensat, så godnatsangen og historien først hjælper barnet med aktivt at lytte og derved finde ro i sengen. Derefter kommer afspændingen og sovemusikken, der langsomt hjælper barnet til at give slip, få ro i kroppen og hovedet og falde i søvn. 

Søvnmeditationerne er udviklet med udgangspunkt i forskning og musikterapeutiske principper og er afprøvet på mange børn med stor succes, men ingen familier er ens – ingen børn er ens, og derfor er der heller ikke én løsning, der passer alle. Med Lulleby har vi bestræbt os på at skabe et univers, der kan tilpasses den enkelte. Det er derfor muligt at bruge forskellige elementer af søvnmeditationerne til putningen. Det kan være, du kun ønsker at gøre brug af afspændingen eller sovemusikken, når du er færdig med dine egne putteritualer. Hvis dit barn falder bedst i søvn, når der er stille, kan du f.eks. bruge godnatsangen eller historien som en del af tiden sammen med barnet og slukke efterfølgende. 

Søvnmeditationerne er ikke tænkt som en erstatning for den vigtige omsorg og tryghed en forælder kan give sit barn i forbindelse med putningen, men som et supplement og en hjælp til både børn og forældre.

TIPS TIL BRUG

1

Brug gerne den samme søvnmeditation i lange perioder, da genkendeligheden hjælper barnet til at føle sig tryg og finde ro. Genkendelighed er én af nøglerne til tryghed. Du kan vælge en ny søvnmeditation, hvis barnet trænger til fornyelse, men vend gerne tilbage til én, barnet tidligere har brugt og som måske er blevet barnets yndlings. 

2

Bliv ikke frustreret, hvis søvnmeditationen ikke virker de første par nætter for barnet. Det er helt normalt. For nogle børn kræver det lidt tilvænning at bruge søvnmeditationerne.

3

Lyt evt. til Lulleby sammen med dit barn de første par gange, så I lærer det lidt at kende. Sørg for at barnet er tryg ved at ligge og lytte selv, inden du går. 

4

Ingen børn er ens. Lyt til dit barns behov og accepter også, at det kan svinge fra aften til aften.

5

Lulleby’s søvnmeditationer kan sagtens afspilles ud af en telefon, men vi anbefaler at bruge en bluetooth-højttaler eller lignende. Højttaleren i en telefon er meget lille og har derfor svært ved at afspille alle de dybe frekvenser i søvnmeditationerne, der også har en beroligende effekt. En lidt større højttaler vil derfor øge lytteoplevelsen for barnet uden at lydstyrken behøver at være højere. Se evt. højttaleranbefalinger under FAQ.

6

Vær opmærksom på lydstyrken. Indstil lydstyrken på afspilleren, så den er hørbar uden at være for kraftig. Det skal være blidt og rart at lytte til. Søvnmeditationerne er lavet, så lydstyrken langsomt bliver sænket over det timelange program.

Ofte stillede spørgsmål

FAQ

Vi har opdelt vores søvnmeditationer i 2 forskelige kategorier. 0-2 år og 3-10 år. Opdelingen er kun vejledende, da alle børn er forskellige og har forskellige præferencer.

Vi opfordrer til at I fornemmer, hvad der fungerer bedst for jeres barn. Der er ikke noget i vejen med at afspille en søvnmeditation fra kategorien 3-10 år for en baby, hvis det fungerer. De 3-10 årige kan ofte også have glæde af kategorien 0-2 år. På samme måde, kan både teenagere og voksne have glæde af søvnmeditationerne i alle kategorier.

Mange børn vil finde tryghed i at høre en søvnmeditation eller dele af en søvnmeditation, hver gang de skal sove. Det kan skabe en rutine, hvilket hjælper kroppen til at forstå, at det er tid til at sove.

For nogle kan det blive for meget at høre en meditation hver aften. Her kan du bruge en søvnmeditation de dage, hvor det måske er ekstra svært for barnet at falde i søvn, eller hvis barnet selv efterspørger det.

Søvnmeditationerne er produceret, så lydstyrken langsomt bliver lavere og til sidst er helt væk. Hvis du afspiller en ny søvnmeditation fra starten umiddelbart efter den første er slut, kan barnet derfor blivet vækket af, at lydstyrken er højere på den næste søvnmeditation. Den sidste del af en søvnmeditation er det, vi kalder sovemusik. Det er ok at afspille sovemusikken hele natten ved behov, da det er roligt og ikke skifter i intensitet. Hvis du ønsker musik til hele natten, anbefaler vi derfor vores playliste “Sovemusik til hele natten”.

Du kan købe et gavekort på lulleby.dk/shop. Efter købet vil du, eller en modtager du vælger, modtage en gavekortskode på e-mail der kan bruges som betaling for produkter og abonnementer.

Jeg har modtaget et gavekort på e-mail hvordan bruger jeg det?

Klik på gavekortet for at gå til Lullebys shop. Find den vare du vil købe og put den i kurven. Gavekortet vil derefter automatisk blive tilføjet, så du kan bruge dit gavekort til betaling ved kassen. Har du ikke adgang til e-mailen, men har gavekortsnummeret, kan du indtaste gavekortsnummeret direkte ved kurven eller kassen.

Bruger du ikke hele gavekortets beløb, kan du bruge resten senere.

Køber du et abonnement er der en 7 dages gratis prøveperiode. Der vil derfor blive trukket 0 kr. fra gavekortet i forbindelse med købet og først efter endt prøveperiode vil pengene begynde at blive trukket fra gavekortet. Du kan til enhver tid se hvor meget kredit du har tilbage på “min konto” siden på lulleby.dk

Du kan godt afspille søvnmeditationerne ud af en telefon, tablet eller computer, men vi anbefaler, at du bruger en lidt større højttaler, hvis du har mulighed for det. Det er ikke for at lydstyrken skal være kraftigere, men fordi en større højtaler kan afspille et større frekvensområde og sikre, at de dybe og beroligende bastoner kan høres. 

Der findes rigtig mange højttalere på markedet. Af dem, vi har prøvet, kan vi anbefale bluetoothhøjttalere af mærket UE (f.eks. Wounderboom 2) eller JBL (f.eks. Flip 5). Af de lidt dyrere højttalere kan vi anbefale en Sonos Roam eller en Apple Homepod Mini.

Dette er kun til inspiration, da der også er mange andre gode bluetoothhøjttalere på markedet. 

En app kan være meget dyr at få udviklet, så vi har desværre ikke en app endnu, men vi arbejder hen imod at få udviklet en app på sigt. 

I mellemtiden kan du let få adgang til søvnmeditationerne ved at tilføje siden til din hjemmeskærm på telefonen. 

iPhone
Gå til søvnmeditationssiden på lulleby.dk i Safari på iPhone > Klik på knappen Del ikonet i nederste menubjælke >  Klik derefter på “Føj til hjemmeskærm”.

Android
Gå til søvnmeditationssiden på lulleby.dk i Chrome til Android > Tryk på knappen MENU > Tryk på “Tilføj til homescreen”.

Du kan opsige dit abonnement ved at trykke på dit navn / person ikonet i højre hjørne på lulleby.dk. Derefter trykker du på Abonnement > Vis > Annuller. Så bliver dit abonnement automatisk annulleret når din prøveperiode eller den måned du har betalt for slutter.